Så blev der kogt vand til kaffe og pakket kurv. Turen gik til Als Odde - vi ville se om vi kunne få øje på havørnene, der holder til derude, men der var ikke nogen. Vejret var godt, så der blev gået en tur på stranden, hvor der var mulig at få nogle gode billeder af "hr. Vinter". Vi var jo derude, kunne vi jo lige så godt få det bedste ud af det.
Da vi havde gået en pæn tur på stranden, kørte vi videre. Vi er lidt meget glad for Øster Hurup, det er bare en havn, hvor der sker lidt og meget på en gang - rigtig hyggelig. Da vi var der sidst, var der ingen is på vandet, for ca. 3 uger siden, men i dag så der sådan ud, der hvor vinterbaderne går i vandet. Puha, det synes jeg ser koldt ud (mig som vinterbader i en sø), meget grødet og store knolde, som kvinden vi mødte sagde - "jeg skulle lige skubbe til dem, for at kunne være der".
Ellers en rigtig dejlig søndagstur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar