onsdag den 9. oktober 2013

Flere farver

Vores tur gennem det store land USA, hvor alle siger det er bare større "over there". Det kunne ses på deres biler, campingvogne / busser.


Gennem dette store land, går vores tur gennem nogle store national parker. Først Joshua Tree, så Grand Canyon, der efter kom vi til Glen Canyon, som skal blive til et besøg mere, da vi ikke havde nok tid der.
Nu er vi så på vej til Bryce Canyon, endnu et sted hvor naturen (vind og vejr) har gjort sit indhug. Inden Bryce kom vi til Red Canyon, ikke noget stort, men alligevel et værd at tage et stop ved.


Her kørte vi gennem klippen.


Inden vi kom til Bryce Canyon, så vi bisonokse gå på græs i det fri, med hegn omkring.


Her ligner det omvendte spir/søjler fra drypstenshuler. Det er sådan jeg ser det og den nemmeste måde at forklare det på. Men du kan jo bedømme det selv.


Prøv og se hvor langt man kan se.



Dagen efter kørte vi videre til Las Vegas, men vi var lige omkring en park mere, Zion. Den var helt anderledes, for her gik vi ikke oppe og så ned på klipperne, men gik nede og så op. Der var højt op og andre havde fundet en sti, som de kunne gå på helt oppe på toppen, der skal man ikke have højdeskræk. Det er også en oplevelse, vi gemmer til næste gang vejen kører forbi. Man kan jo ikke nå det hele.




Velankommet til LasVegas og havde fundet hotellet, så var det med at komme ud og se alt det lys, man har hørt om og set i fjernsynet. Det var meget lys og mange mennesker, Casinoer over alt, du kan ikke komme ind på hotellet uden at gå forbi spillemaskiner eller spilleborde, hvor der sad mennesker rundt om. 


Det var sjovt at opleve, men ikke et sted jeg vil holde en lang ferie. Jeg synes, når man har set et Casino, har man set dem alle.


Om aftenen var det flot at gå ned ad Las Vegas Strip (også kendt som The Strip, hovedgaden), for der er lys og mennesker alle steder. Det er der nu også om dagen, men så ser det mere trist ud.


Det store springvand, det var en oplevelse. Se vandet springe i takt med musikken.




Stemnings billeder af det store lyshav, der er om aftenen / natten i Las Vegas. New York - med rutsjebane ovenpå husene i forgrunden. Vildt imponerende.





2 kommentarer:

  1. Det er helt fantastisk, hvad I har oplevet - vildt flotte billeder!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Madame, jeg har nogle arbejdskolleger, der gerne vil se billederne også er det jo nemmest på denne måde.

      Slet