søndag den 18. maj 2014

Sol og sy-hygge weekend

Det har bare være en rigtig god bededagsferie. Den startede torsdag i Løkken, der var jeg på besøg hos min kusine og hendes dejlige familie.
Vi hyggesnakkede sådan rigtig som kvinder kan gøre, Henning, Victoria og Mia-Maja var ude og fiske, men de fangede ikke noget. Selvom de prøvede at snyde os med de havde fangede 20 fisk, men den hoppede vi ikke på, da Henning kom og sagde de havde fanget 28 - ha ha ha.
Hyggesnakken fortsatte ovenpå, mens mand og børn lavede mad, vi blev rigtig forkælet. Maden blev fortærret og snakken gik, vi aftalte vi skulle ud og gå bagefter.
Vi fik en rigtig god tur ned på stranden og gennem byen, med masse af spas, de to piger kan da virkelig holde humøret oppe på os alle - dejligt.






Fredag morgen fik vi frisk bagt boller, Henning havde rørt om aftenen og Anita bagte om morgenen. Endnu engang lækker mad. Tak for et par dejlige dage.

Jeg måtte skynde mig hjem, fik jo besøg af Pia. Vi havde aftale vi skulle sy og hygge, det må jeg sige vi er rigtig gode til, der blev skåret en masse stof og vi kom først i gang med at sy lørdag, men der fik vi lavet starten af tæppet.




Søndag syede jeg det sidste sammen, så nu mangler jeg kanten og derefter skal det quiltes og en lækker lukkekant på.



søndag den 4. maj 2014

mandag den 21. april 2014

Forår i haven

Det er bare så skønt og kunne følge med i hvad der sker i haven. Blomster springer ud og fuglene leger ta' fat og bygger rede. Gør klar til at forøge deres lille familie.

Her er lidt af de blomster, jeg har i haven og er sprunget ud.


lørdag den 19. april 2014

Så kom lysten tilbage

Langt om længe fik jeg lysten til at sy igen.

Der er sket så meget i mit liv, de sidste 3 måneder og det er ikke rigtig til at forstå, jeg står på mine ben endnu, men det kan jeg kun takke mine venner og familie for. Tak til jer alle, I ved hvem I er.
Der udover vil jeg gerne takker alle dem, der har sendt mig en kærlig hilsen.

Tilbage til det jeg egentlig vil vise, jeg har fået lavet en fødselsdagsløber til min datter, som lige er blevet 21 år og fået gjort et tæppe færdig, så det kunne få et nyt hjem.




onsdag den 22. januar 2014

Hjemme med stress

Nu har jeg været sygemeldt i en periode på næsten 14 dage med stress og er fortsat sygemeldt. Det giver tid til at tænke og tage livet op til overvejelse, er det det jeg vil eller skal jeg finde på noget andet, men jeg er kommet så langt at jeg vil, for jeg kan godt lide mit arbejde og har nogle fantastiske kollegaer.

Nu hvor jeg har gået hjemme og plejet mig selv, får jeg lidt håndarbejde fra hånden. Se billederne nedenfor.







onsdag den 13. november 2013

Bytte bytte mug rug

Jeg er med i bytteriet hos Gitte. Da vi skulle bytte 3. gang var jeg på ferie, så jeg lavede en aftale med min byttepartner om senere levering. Det var værd at vente på, her er det jeg har fået af Mona.


Den her sendte jeg til Mona, med ligt godt til ganen.


Jeg har også været med i en amerikansk mug rug bytning og disse 2 blev sendt helt ned til Tasmanien


Dette fik jeg helt fra Tasmanien, fra Jenni.


Det er altså rigtig sjovt og spændende og være med i sådanne bytterier. Jeg elsker overraskelser, så jeg gå i spænding længe. Men det er jo værd at vente på.

Nu skal jeg til at være færdig med de næste, der skal sendes. Billeder af dem kommer senere.


søndag den 20. oktober 2013

Udstilling hos Himmerlandsquilterne

Jeg vil lige fortælle, den patchworkgruppe, Himmerlandsquilterne, jeg syr i. Har 15 år jubilæum og det holder de i weekenden 2. og 3. november 2013, kl. 10 - 16 begge dage.

 Himmerlandsquilterne, Søndergade 19, Haverslev, 9610 Nørager.

Se mere her.

Foredrag med Karen Ekmann

Jeg har lige været til foredrag med en meget livsbekræftende kvinde - Karen Ekmann.


Hun kan fortælle i timevis om hendes tæpper, om hvordan hun laver dem, lærer andre og lave restetæpper. Du bliver helt glad i låget, når du har været til sådan et foredrag. Jeg bliver aldrig træt af, at hører hende fortælle sin livshistorie, om livet med at lave restetæpper. Her er nogle få billeder af de tæpper hun viste os.












Se evt. mere på hendes hjemmeside her

onsdag den 9. oktober 2013

Flere farver

Vores tur gennem det store land USA, hvor alle siger det er bare større "over there". Det kunne ses på deres biler, campingvogne / busser.


Gennem dette store land, går vores tur gennem nogle store national parker. Først Joshua Tree, så Grand Canyon, der efter kom vi til Glen Canyon, som skal blive til et besøg mere, da vi ikke havde nok tid der.
Nu er vi så på vej til Bryce Canyon, endnu et sted hvor naturen (vind og vejr) har gjort sit indhug. Inden Bryce kom vi til Red Canyon, ikke noget stort, men alligevel et værd at tage et stop ved.


Her kørte vi gennem klippen.


Inden vi kom til Bryce Canyon, så vi bisonokse gå på græs i det fri, med hegn omkring.


Her ligner det omvendte spir/søjler fra drypstenshuler. Det er sådan jeg ser det og den nemmeste måde at forklare det på. Men du kan jo bedømme det selv.


Prøv og se hvor langt man kan se.



Dagen efter kørte vi videre til Las Vegas, men vi var lige omkring en park mere, Zion. Den var helt anderledes, for her gik vi ikke oppe og så ned på klipperne, men gik nede og så op. Der var højt op og andre havde fundet en sti, som de kunne gå på helt oppe på toppen, der skal man ikke have højdeskræk. Det er også en oplevelse, vi gemmer til næste gang vejen kører forbi. Man kan jo ikke nå det hele.




Velankommet til LasVegas og havde fundet hotellet, så var det med at komme ud og se alt det lys, man har hørt om og set i fjernsynet. Det var meget lys og mange mennesker, Casinoer over alt, du kan ikke komme ind på hotellet uden at gå forbi spillemaskiner eller spilleborde, hvor der sad mennesker rundt om. 


Det var sjovt at opleve, men ikke et sted jeg vil holde en lang ferie. Jeg synes, når man har set et Casino, har man set dem alle.


Om aftenen var det flot at gå ned ad Las Vegas Strip (også kendt som The Strip, hovedgaden), for der er lys og mennesker alle steder. Det er der nu også om dagen, men så ser det mere trist ud.


Det store springvand, det var en oplevelse. Se vandet springe i takt med musikken.




Stemnings billeder af det store lyshav, der er om aftenen / natten i Las Vegas. New York - med rutsjebane ovenpå husene i forgrunden. Vildt imponerende.